Artikler af Niels Erik Danielsen

Socialisme uden stress

Hvis cubanerne er undertrykte så skjuler de det godt. Cubanerne virker glade, venlige og imødekommende, hvilket kunne observeres ved et netop afsluttet studiebesøg, som arbejdsmiljøorganisationen Samarbejdet Arbejdere Akademikere har gennemført.

Cubanerne elsker at feste og danse salsa. Og de virker langt fra stressede.

Ved et besøg på deres arbejdsmiljøinstitut, INSAT fortæller den kvindelige dirkektør Tomasu Linares Fernánendez, at der er øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og servicefagene har øgede problemer. De henviser til, et netværk med 9 lande om psykisk arbejdsmiljø. Disse lande er bl.a. Spanien, Chile, Argentina, Mexico, og Cuba. Et samarbejde, hvor også Danmark er velkommen til at deltage i.

Lederen af ældrecenteret i bydelen Vieja, Nancy Milian fortæller, at der ikke er venteliste til centeret. Og der er det nødvendige personale, der er tilstrækkelig med hænder, så ingen virker stressede. Lederen mener ikke der er rapporter på Cuba der viser, at psykisk arbejdsbelastning føre til død, som det er tilfældet i Danmark.

Caristina Robaina Aguerre, som har besøgt Danmark flere gange fortæller, at det cubanske arbejdsmiljøsystem er integreret i deres almene sundhedssystem. Forebyggelse er vigtigst og her er familielægen meget central. Familielægen holder også øje med arbejdspladserne i lokalsamfundet. Og alle virksomheder har efter behov tilknyttet et team bestående af en læge, sygeplejersker og teknikere, det er deres sikkerhedsorganisation. Til dette team er tilknyttet en repræsentant valgt af fagforeningen. Vedkommende er en arbejder der får den nødvendige læring om arbejdsmiljø. Vi fik også oplysninger om det ydre miljø, bl.a. ved et besøg på den petrokemiske virksomhed Energas. Anlægget ligger ca. en times kørsel øst for Havanna og er et jointventure projekt med Canada. Cuba producere selv ca. 50% af deres olie, resten importeres. Før 1999 blev gassen ved olieproduktionen blot brændt af og mange giftige stoffer blev ledt ud i atmosfæren. Nu udnyttes gassen og det der ikke kan bruges, brændes af i nogle store larmende turbiner, som producere strøm.

Generel set må det konstateres, at efter latinamerikanske forhold har Cuba acceptable arbejdsmiljøforhold der dog kan blive bedre, hvilket de også erkender. De mangler sikkerhedsudstyr bl.a. på grund af USA’s blokade. Men de arbejder på forbedringer, hvilket statistikken viser.

Forbundsformanden for det Cubanske Bygningsarbejderforbund SNTC Argelio Quevedo Suárez, oplyser at for ca. 15 år siden var der årligt ca. 80 døde i byggebranchen. Men sidste år var der 15 dødsulykker i byggebranchen og af disse var 50% trafikulykker. Cuba opgør ulykker til og fra arbejde som arbejdsulykker. Den officielle statistik viser, at der var 20 døde i byggebranchen i 2003 og 19 i 2004, så dødstallet er faldende.

Cuba minder os om solidaritet, som er meget konkret i forbindelse med den lægeskole de har oprettet og som kun er for studerende fra de latinamerikanske lande. 30 lande samarbejder her. Skolen har eksisteret i 9 år og i den tid har de uddannet 14.000 læger. Ideen til skolen opstod efter 2 orkaner i 1998. Det er gratis, at studere her. Alle materialer samt kost og logi er gratis. De studerende får samtidig 100 lokale pesos i lommepenge.

På skolen er der også studerende fra USA. Der er millioner af fattige i USA, som ikke har råd til lægehjælp. Og det koster 250.000 dollars at tage en lægeuddannelse i USA. Så derfor også læger til USA.

For tiden er der udstationeret 2.000 cubanske læger i Afrika. Lige i dette øjeblik dør 100 børn af malaria i Afrika og 30 millioner afrikanere har HIV / AIDS. Alle cubanere har lidt afrikansk blod i årene. Og skolen her er en naturlig konsekvens af deres rødder.

Når man ser de unge der her opdrages til solidaritet kan man ikke lade være at tænke på, hvor forunderlig verden er. Det fattige land Cuba sender læger ud i verden for at redde liv, mens det rige Danmark sender soldater ud for at slå ihjel.

Arbejdsmiljø på Cubansk

Cubanerne er til fest og farver. De elsker at danse salsa og det virker som om de er født med kuglelejer i hofterne. De virker langt fra stressede. Og er der noget der ikke er lavet henviser de ofte til maniana, som betyder i morgen.

Men cubanerne har også et arbejdsmiljø og det var det en delegation fra Samarbejdet Arbejdere Akademikere vurderede ved en rejse til den grønne ø i november 2007.

Ved et besøg på deres arbejdsmiljøinstitut, som forkortet hedder INSAT fortæller den kvindelige dirkektør Tomasu Linares Fernánendez at INSAT er 31 år gammelt. På instituttet er der også en operationsstue og 24 sengepladser. Hver uge er der et vist antal arbejdere til undersøgelse, for sammenhæng mellem deres lidelse og deres arbejde. Samtidig med undersøgelsen tager Arbejdstilsynet kontakt til de virksomheder hvor de arbejder.

Dr. Daisy Blunkett er fra det der kan sammenlignes med Arbejdstilsynet i Danmark. Hun er selv en af dem der tager på kontrolbesøg på de enkelte arbejdspladser.

Caristina Robaina Aguerre, som har besøgt Danmark flere gange arbejder med statistikarbejdet. De skal prøve at komme om bag tallene. Arbejdstilsynet har et tæt samarbejde med INSAT. De indsamler de konkrete data, som bruges af INSAT. På spørgsmålet om, hvad der sker, hvis virksomheder bryder loven svarer Tomasu Linares Fernánendez, at folk er selv interesseret i at få brud på loven frem. Samtidig er der lokale repræsentanter på arbejdspladserne, som sørger for at overtrædelser af loven kommer frem. Samtidig kan Arbejdstilsynet selv tage ud og kontrollere arbejdsmiljøforholdene. Er produktionsforholdene farlige, så stoppes produktionen. Men virksomhederne kan også få bøder, hvis de overtræder loven.

Mht. psykisk arbejdsmiljø, siger de, at der er øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Servicefagene har øgede problemer. Nogle bliver stressede af selve arbejdsbyrden. De henviser til, at der er dannet et netværk med 9 lande om hvad skaber psykisk arbejdsmiljø i de enkelte lande. De 9 lande er bl.a. Spanien, Chile, Argentina, Mexico, og Cuba.

Danskerne rejste spørgsmålet om arbejdsmiljøet i den åbne nikkelmine i Moa. Minen er finansieret af Canada i et joint venture projekt. Pedro Soto Alba hedder minen. Der udledes 12.000 kubikmeter affald pr. dag, sort syre, chrom og magnesium direkte i havet. Caristina oplyser, at der er konstateret f.eks. eksemtilfælde blandt arbejderne i minen. Men ingen tilfælde af arbejdsbetinget kræft. Selvom det er et joint venture projekt er det cubansk lovgivning der er gældende og de håber naturligvis de kan substituere den farlige produktion. Men det er ikke lykkedes endnu bl.a. grundet USA’s blokade.

Arbejdsmediciner Caristina Robaina Aguerre om det cubanske arbejdsmiljøsystem som er en integreret del af det almene sundhedssystem.

Arbejdsmiljøloven er udarbejdet af Arbejdsministeriet, Sundhedsministeriet, Cubas LO (CTC), INSAT og ministeriet for videnskab, teknologi og miljø – CITMA.

Forebyggelse har første prioritet og her er familielægen meget central. Familielægen forebygger og yder den første indsats. Familielægen holder også øje med arbejdspladserne i lokalsamfundet. Og alle virksomheder har efter behov tilknyttet et team bestående af en læge, sygeplejersker og teknikere. Disse familielæger og virksomhedslæger og læger der er tilknyttet ældrecentrene mødes en gang om måneden og på dette møde deltager specialister, som hjælper med problemerne. Disse specialister rapporterer til poliklinikken om problemerne i området. Virksomhedslægerne laver en årlig rapport, men der er en månedlig opfølgning. Familielægerne har kompetence til at stoppe produktion som de mener, er for farlig. Men de skal tilkalde en specialist, som så vurderer, hvad det videre forløb skal være i sagen. Lægen kan også give virksomheden bøder ved overtrædelse af loven.

Virksomhederne har ikke som hos os, en sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsorganisationen udgøres af ovennævnte team. Samt en repræsentant valgt af fagforeningerne på virksomheden til at tage sig af arbejdsmiljø. Vedkommende er en arbejder der får den nødvendige læring om arbejdsmiljø. Teamet med fagforeningernes repræsentant deltager også ved anskaffelse af ny produktion.

Planta Mesczladora de Pesticider

Ved et besøg på en pesticidfabrikken Planta Mesczladora de Pesticider - CPHR i Managua fik vi information om hvordan Arbejdstilsynet arbejder i praksis.

Det var Oscar Martinez fra virksomheden der bød os velkommen.

De producerer 3 slags pesticider. Bl.a. skadedyrsbekæmpelsesmidler, midler mod myg og kakerlakker. Samt midler der kan vandrense. De producerer 80% af alle Cubas pesticider. Der er kun 5 ansatte i produktionen. Der er fare for hudlidelser og fare for åndedrætsskader ved produktionen. Der udleveres de nødvendige personlige værnemidler. Hjelm, åndedrætsværn, handsker og heldragter. Daisy Blunkett fra Arbejdstilsynet har kontakten til virksomheden og kommer der en gang om måneden. Hvert kvartal tages der blodprøver på de ansatte og en gang årligt får de et sundhedstjek. De ansatte får ligeledes vitaminer og sund kost på virksomheden. Hvilket naturligvis er gratis. Der er adgang til bad og et nødbad tæt ved produktionen, hvis uheldet er ude.

De får grundig instruktion i sikkerhedsmanualen og gennemgår en test om de har forstået manualen. Samtidig er der gennemgang af sikkerhedsprocedurerne, når det lokale At kommer på virksomheden.

Poliklinikken i Managua

Dr. Dianelis Ovelo byder velkommen.

Poliklinikken dækker 15.161 indbyggere. Der er 362 ansatte, 42 læger, 68 sygeplejerske, 92 teknikere og 160 er resten. Samtidig har de pt. 92 studerende. 10 er første års lægestuderende, 22 er øjenlægestuderende og 32 er syplejerske studerende. Alle kan komme på klinikken og alt er gratis, gravide, børn og ældre kommer dog i første række. De behandler næsten alt. Mange har muskelsmerter og får fysioterapi. Men den alternative medicin er også meget anvendt på centeret. Under den alternative medicin handler det bl.a. om akupunktur. Men konkret anvendes også naturmedicin og brug af en cigarlignende osepind, som giver varme og udsender aromastoffer. Efter 1990, hvor USSR brød sammen blev der brugt mere alternativ medicin. Poliklinikken er en ny form, netop fordi de bruger mere alternativ medicin. Der er generelt en positiv holdning til brug af alternativ medicin, men nogen er også i mod. Efter 1990 kom der også flere fra Kina, som underviste i brug af alternativ medicin. Hver torsdag er lægen og sygeplejersken, som dækker området med alternativ medicin ude og undervise i skolerne om alternativ medicin.

Udover de mange læger på poliklinikken er der også 22 familielæger, som dækker Managua området. Antallet af læger er faldet fordi en del er taget udenlands for at hjælpe.

På første salen er der også en tandlægeklinik med 7 stole og yderligere en klinik i stueetagen, således der er døgnåbent for akutte tilfælde med tandsmerter.

Om lørdagen er der læger der tager ud i de områder, hvorfra det er svært, at komme til poliklinikken.

De har læger og sygeplejersker nok. Er der en der rejser, ansættes der en ny. Så føler ikke de er stressede.

16. november 2007 besøg på Ældrecenter i bydelen Vieja (Gammel Havanna).

Vi modtages af direktøren som hedder Nancy Milian.

Der er tale om et dagcenter, hvor de ældre kommer og får behandling, men de overnatter ikke på stedet. Der er mest behandling på det fysiske område, der finder også rådgivning og vejledning sted, f.eks. ernærings- og kostvejledning. De ældre får også ergoterapi. F.eks. er den kunst der er i centeret lavet af de ældre. Der er også medicinering på centeret. Centeret får en del medicin fra udlandet som gave. Der er ingen venteliste på centeret, der er heller ikke begrænsning i den tid de ældre kan frekventere centeret. Og der er det nødvendige personale, der er tilstrækkelig med hænder, så ingen virker stressede. Af arbejdsmiljøproblemer er der smittefare, f.eks. for de folk der arbejder med maden i køkkenet. De der arbejder med den fysiske behandling får daglig mælk, mælk er en manglevare. De kender godt til symptomerne efter stress og med de problemer der følger med at have et ansvar for andre mennesker. Direktøren mener ikke der er statistikker på Cuba der viser, at stress føre til død. Det kan være svært, at håndtere folk der er depressive. Men de prøver at involvere det omliggende i løsning af problemerne. Det være sig naboer såvel som familien. Og de laver samtaler efter svære opgaver. Men der er ingen der er gået ned pga. dette arbejde. Men måske kommer der problemer i fremtiden. Ud over møderne laver personalet også noget sammen for at aflede tankerne. F.eks. ture til stranden.

Socialrådgiverne laver opsøgende arbejde og tager hjem til familierne, til de ældre for at følge op på rehabiliteringen. Men der er nogen ældre der ikke har familie. Der forskes en del i dette område. Og der sker en løbende vurdering om de ældre har de midler de skal have for at være selvfungerende. Det svære arbejde i socialrådgivningen er opfølgningen. På Cuba bruges størstedelen af tiden i felten, men der er også papirarbejde. Det er vigtigt, at følge op på patientens historie. Det er bedst med en daglig kontrol end en daglig rapportering. De andre fagspecialister på centeret går ofte til socialrådgiveren. Men socialrådgiveren står ikke med ansvaret alene. Men de er gode til at mobilisere og engagere lokalsamfundet i forhold til hjælpen til de ældre. Her er det familielægerne der sørger for den første kontakt.

Sundhedscenter ved den Gamle Plads for personer med seksuelt overførte sygdomme HIV - AIDS

Lederen er Dr. Angelica Suarez. Dr. Daisia Ramirez er også med ved besøget. I Cuba er der ca. 3.000 HIV / AIDS tilfælde for tiden. Og der er 437 der bliver behandlet på centeret. Antallet af HIV / AIDS er stabiliseret på de 3.000. Cuba har ikke mange narkomaner, så der smittes ikke så mange på den måde. Der er ingen lov der siger, at man skal oplyse om at man har HIV / AIDS. Men man kan straffes hvis man udsætter andre for smittefare.

En HIV smittet skal deltage i et kursus, hvor der informeres om farer ved HIV / AIDS.

I 1985 så vi de første HIV / AIDS diagnoser og det gældende helbredsprogram intervenerede og isolerede de smittede. Man vidste ikke hvordan man skulle forholde sig til denne nye farlige sygdom. Men denne isolering ophørte i 1996.

Det var cubanere der havde været i Afrika der kom med smitten. Det var først og fremmest homoseksuelle og biseksuelle der var risikogruppen. Men turismen og prostitutionen var ikke så udbredt som den er i dag, så det bredte sig ikke så meget til andre grupper. Men en del unge piger blev dog ramt. Folk i dag er vel informeret om farerne ved HIV / AIDS.

Der skrives journal og hver patient registreres, bl.a. om personen er der hjemme eller kommer i centeret om kontakten til familien etc. Cuba har nok medicin til de smittede og den er gratis. Der er kendte der informere om farerne. En plakat i doktorens kontor viser en ung populær sanger og teksten lyder ”Gid at i morgen ikke er for sent”

Besøg på Partagas cigarfabrik fra 1845

Der produceres dagligt 25.000 cigarer og der arbejder ca. 600 ansatte på fabrikken. Alt arbejde er håndarbejde. De ansatte producerer ca. 150-160 cigarer pr. dag, dagsnormen der skal nås er på 135 cigarer. Nogen kan dog klare helt op til 250 cigarer på en dag.

Der er ingen jobrotation. På spørgsmålet om de ikke får ondt i hænderne svarede en af de kvindelige ansatte, at det gjorde hun ikke. Selvom der ikke er jobrotation kan man dog blive sat ind på andet område end sit eget, hvis der f.eks. er sygefravær. Man har også indflydelse på, hvor man kommer til at arbejde. Der tages hensyn til egne ønsker.

Lønnen er på 120 cubanske pesos samt op til 42 convertible pesos pr. måned. En relativ høj løn i den en gennemsnitsmånedsløn er på 12-15 convertible pesos.

Besøg på byggeplads, restaurering i det gamle Havanna.

Det er den internationale kooperation der står for restaureringen. Byggepladslederen hedder Lazato Garicia og med ved besøget er også Judith Rodrigues.

Restaureringen er startet i 2001, men har ligget stille et stykke tid. Da der er tale om boliger har restaureringen måtte vente. Første prioritet har haft hospitaler, ældrecentre og skoler.

Inden et sådan byggeri starter gennemgår CITMA alle sikkerhedsprocedurer. Det drejer om alle former for risici, samt brug af personlige værnemidler. Ved det pågældende byggeri arbejder der 20 medarbejdere. Der er tale om sprøjtebeton, på flamingoplader med et net på begge sider. Processen er mandskabsbesparende. På Cuba har man ikke sikkerhedsrepræsentanter som vi kender det. Man har institutionen CITMA til at sikre planer og forebyggelse.

I den forbindelse bliver sikkerhedsforskrifterne tjekket ved hver ny arbejdsproces der skal igangsættes.

Mht uddannelse, så går lærlingene på skole 6 måneder til et år. Resten er virksomhedspraktik. Lønsystemet er kort fortalt, at der betales efter kvalifikationer.

I tilfælde af sygefravær, så får den syge ansatte fra 60% til 80% af lønnen i kompensation.

Besøg hos ungkommunisterne UJC.

En delegation fra Samarbejdet Arbejdere Akademikere, som i november studerede Cubas arbejdsmiljø fik også mulighed for at mødes med ungkommunisterne. Vi mødes med Edelys Santana Cruz fra UJC’s internationale afdeling.

Hun fortæller indgående om solidaritet og man glædes over, at der er unge der forsat holder fast i solidaritet. - Materielle goder har vi ikke i store mængder, men vi har en menneskelighed. Generelt er den cubanske ungdom blevet inddraget i hele det cubanske samfunds virke. Revolutionen blev gennemført af unge mennesker -, fremhæver Edelys. Det er naturligt at spørge til Cubas fremtid og hvad der sker når Fidel Castro dør, hvilket vi så gør.

Edelys fortæller, at siden Fidel blev syg, har det alligevel vist sig, at det cubanske samfund godt kan klare sig. Programmerne har udviklet sig og solidariteten har udviklet sig. Hun kan ikke nævne hvem der skal være ny leder, men vi kan finde afløsere, siger hun.

På spørgsmål om eksilcubanerne, så fremhæver hun, at de har spillet en stor rolle i destabiliseringen af Cuba. Og størstedelen af de der arbejder med at destabiliserer Cuba er støttet af USA. Men eksilcubanerne er frustrerede, fordi Cuba ikke kollapsede da Fidel blev syg. Det er ikke Fidel der holder eksilcubanerne ude, men det cubanske folk. Cubanerne har fået en ny tro på, at det kan lade sig gøre, at bevare systemet, fordi det er lykkedes også selvom Fidel Castro blev syg og ikke kunne lede landet. Der er sket en forøget vækst, selv efter Fidel Castro blev syg.

Men væksten har ikke bedret den enkelte familie eller cubaners liv. Væksten er brugt til sundhedsforbedringer og til at genoplive industriel produktion. F.eks. er der blevet genåbnet et olieraffinaderi.

Edelys fremhæver det sociale arbejde på Cuba. Der er en skole for socialt arbejde i hver provins. De unge der har taget en gymnasial uddannelse får en kortvarig social uddannelse. Denne kortvarige uddannelse går ud på, at de skal lære at registrere sociale problemer, som de så kan videregive til de rette organisationer. Disse socialarbejdere ved ikke hvordan de skal ændre den enkeltes liv. Men det handler også mere om, at de kan lytte og videreformidle problemerne til de rette instanser. Når de unge videreuddanner sig f.eks. på universitetet får de god brug for deres korte sociale uddannelse og de praksis de har nået at virke i.

Det er socialarbejderne der tager hånd om de ældre. Socialarbejderne prøver, at finde problemerne inden de opstår. Den nye energirevolution er også en del af socialarbejdernes arbejde. De skal finde frem til, hvilke forbedringer der kan ske ude ved de ældre. Skal de have nyt køleskab, nye elsparepærer etc. I et socialistisk samfund kan man generelt bedre energisituationen ved at udlever energisparepære til alle. Efterfølgende skal borgerne så fremover selv købe energisparepærer.

En fra delegationen vil gerne noget om korruption. Edelys fortæller, at det diskuteres dagligt. Raul Castro har bl.a. talt for nedsættelse af et råd der skal diskutere, hvad man kan gøre for at mindske / eller helst fjerne problemet. Alle lande har korruption og det har vi også her. Men vi mener det handler mere om forebyggelse end om straf.

Edelys slutter af med kulturen og tænk sig i 2007 er der unge der er interesseret i kultur, hvilket er helt befriende. Fidel Castro sagde uden kultur kan man ikke være fri. Og revolutionen har skabt den kulturelle bevidsthed i befolkningen.

20. november 2007

Besøg på Køleskabsfabrikken Referigeracion Caribe der ligger meget nær Havanna. Med ved besøget er Jose Grizell Aguirre, som tidligere har arbejdet på fabrikken. Også Beojamin Morales viser rundt. Han er leder i den første afdeling vi bliver vist rundt i. Fabrikken er grundlagt i 1999 og der er 190 ansatte på virksomheden. Produktionen er enkel. Jernplader klippes op og bliver til elementer ved indsprøjtning af polyuretan. Der er en del skum der hænger rundt om maskinen, så helt lukket foregår det ikke. Men der er umiddelbart ingen lugtgener. Det oplever vi dog i en af de andre haller vi besøger. I denne hal samles køleelementerne. Der er tale om en del halvfabrikata fra Italien der loddes og limes sammen. Ved montage på fryserne er der en mindre grav og fryserne kører ind på rullebånd, så de ansatte får en bedre arbejdshøjde. Alle ansatte bærer sikkerhedssko.

I den sidste afdeling vi besøgte er der udstansning af jernplader som bruges i køleskabe og frysere. Her var støjen åbenlys for høj, men kun en af de ansatte brugte høreværn. Der er adgang til høreværn, men arbejderne ønsker ikke at bruge det. Hver uge kommer Arbejdstilsynet og besøger virksomheden. Men de har åbenbart ikke kunnet få de ansatte til at bruge høreværn. På trods af de kritiske ting der er nævnt er der et pænt niveau for arbejdsmiljø på virksomheden. En ting er vigtig at fremhæve, arbejdstempoet er ikke stressende. Måske dette er årsagen til et meget lavt antal arbejdsulykker.

ENERGAS

Energas er en cubansk olie- og gasvirksomhed. Anlægget ligger ca. en times kørsel øst for Havanna.

Det er et jointventure projekt med Canada. Selve anlægget er fra 1980’erne. Men det at udnytte gassen er fra 1999. Mike Emmet viser rundt. Han er fra Canada og har været ansat der i 10 år. Han er samtidig ansvarlig for sikkerheden. Det er olie der er det væsentligste produkt og mange er ikke klar over at Cuba har en olieproduktion. Cuba producere selv ca. 50% af deres olie, resten importeres. Men tidligere blev gassen blot brændt af og mange giftige stoffer blev ledt ud i atmosfæren. Da blev der bl.a. sendt 40 – 50 tons svovl årligt ud i atmosfæren. Nu udnyttes gassen og det der ikke kan bruges, brændes af i nogle store larmende turbiner, som producere strøm. De producerer 32 – 34 megawatt pr. time. Af gassen udvinder de bl.a. svovl, som bruges ved nikkelproduktion.

Virksomheden følger et CITMA program med kontrol af vandet og luften og emissionerne som de sender ud i luften. CITMA er ministeriet for videnskab, miljø og teknologi. På virksomheden er der 200 ansatte. Der har kun været en arbejdsulykke indenfor det sidste år. Sikkerhedskravene er meget strenge, hvilket er en nødvendighed på et sådan værk. De har en ulykkeskvotient på 0,35 ud fra 200.000 arbejdstimer.

De arbejder i rotation. Der er tale om 12 timers skift. 7 dages arbejde, 7 dage fri og 7 dages natarbejde. Nogen arbejder 10 dages arbejde, 10 dage fri og 10 dages natarbejde. Dette også ud fra, at nogen af de ansatte kommer langvejs fra. Men firmaet sørger for deres kost og logi.

Mike Emmett siger, at arbejdssikkerhed ikke er et populært emne. Men dem der ikke kan finde ud af at overholde sikkerheden må hellere finde sig et andet arbejde.

Han oplyser til sidst, at der ikke er fagforeninger på virksomheden. Han har selv en fjendtlig holdning til fagforeninger. Han oplevede, at fagforeningerne i Canada holdt fast i nogle stive faggrænser. Vi var så nødt til at oplyse om de danske fagforeningers arbejde med sikkerhed, men det ændrede vist ikke hans opfattelse af fagforeninger.

Den Latinamerikanske medicinskole i Havanna

Cuba har tradition for at sende læger ud til fattige lande, specielt Afrika. 40.000 har indtil i dag været udstationeret fra Cuba til næsten hele det afrikanske kontinent. P.t. er der udstationeret 2.000 læger i Afrika. Og Cuba har uddannet over 1.700 læger i Afrika over årene. Cuba hjælper Afrika fordi deres situation er svær. Lige nu i dette øjeblik dør 100 børn af malaria i Afrika og 30 millioner afrikanere har HIV / AIDS. Alle cubanere har lidt afrikansk blod i årene. Og skolen her er en naturlig konsekvens af deres rødder.

30 lande samarbejder her, 22 latinamerikanske og caribiske, 7 afrikanske og USA. Over de 9 år vi har eksisteret er 14.000 lægestuderende blev til læger. Her har vi også et hospital med 70 sengepladser og selve skolearealet fylder 120 hektar. Oplyser Viktor fra skolens administration der også byder velkommen. Skolen er 9 år gammel og det er kun studerende fra den latinamerikanske verden samt USA der går på skolen.

Ideen til skolen opstod efter 2 orkaner i 1998. Cuba sendte akut lægehjælp til de nødstedte områder. En ny form for samarbejde blev skabt. Integreret sundhedsprogram blev det kaldt. Der var tale om forebyggelse men også et forsøg på at undgå de problemer orkanerne efterfølgende giver, som f.eks. hungersnød, smittefarer etc.

Det er gratis, at studere her. Alle materialer samt kost og logi er gratis. De studerende får samtidig 100 lokale pesos i lommepenge.

For at komme ind skal man have en studentereksamen. Og de studerende gennemgår forskellige test. Derefter et 20 ugers medicinsk kursus for, at gøre dem klar til studiet. De studerende vænner sig til Cuba, til klimaet og til det at være langt væk fra familien. Derefter starter selve grunduddannelsen der tager 2 år. De skal derefter studere 4 år ud i felten på Cuba. Så er man uddannet læge. Så kan de tage hjem eller viderespecialisere sig på Cuba.

Der er mange der ikke er opdraget med socialisme og solidaritet. Og mange kommer med et billede af Cuba, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Men de fleste bliver positive overfor Cuba og systemet. Specielt når de sammenligner med det de kommer fra. Men chokket kommer når de skal tilbage til den virkelighed de er kommet fra.

Cuba uddanner læger fra USA som er verdens rigeste land. Fordi der er 40 millioner i USA der aldrig får mulighed for at tage en lægeuddannelse og der er millioner af fattige i USA, som ikke har råd til lægehjælp. Det koster 250.000 dollars at tage en lægeuddannelse i USA. Men det er ikke alle amerikanere der er enige i den aggressive politik USA udviser overfor Cuba.

Hvert år optages der 1500 på skolen. Der er lidt flere kvinder end mænd. Frafaldet er på 25% fra 1. til 2. år. (Blandt de svenske lægestuderende i Danmark er frafaldet ligeledes på 25%.)

I forprogrammet på de 20 uger er der meget oplysning om seksualitet og beskyttelse. Mange har ikke haft sex før de kommer på skolen. Men der er en stak af kondomer til fri afbenyttelse. Men alligevel er der nogle der bliver gravide. Nogle ønsker det. Men de gravide og partneren må tage til hjemlandet og føde der, men kan så senere vende tilbage til studiet.

Skolen har fået mange kunstgaver, så de lægestuderende bliver ikke bare læger. De får også en god baggrund om kunst og kultur i hele latinamerika. Når man ser de unge der opdrages til solidaritet kan man ikke lade være at tænke på, hvor forunderlig verden er. Det fattige land Cuba sender læger ud i verden for at redde liv, mens det rige Danmark sender soldater ud for at slå ihjel.

SNTC er det cubanske Byggearbejderforbundet og deres generalsekretær Argelio Quevedo Suárez byder velkommen

SNTC har 210.000 medlemmer fordelt over de 14 provinser. Medlemmerne er alt fra murere, tømrer, jord & betonarbejdere, kloakarbejdere, ejendomsfunktionærer, men også de der producere byggematerialer er medlemmer samt arkitekter og teknikere. Der er tale om meget aktive medlemmer. For tiden arbejder SNTC’s medlemmer i 24 lande. Over årene har de arbejdet i 48 lande. For tiden har de meget byggeri af hospitaler og poliklinikker. Efter Sovjetunionens sammenbrud led sundhedsområdet meget under de knappe ressourcer. Nu prøver de at rette op på det. Skoler, universiteter og bygninger der kan rumme videnskabs og informationsteknologi bygges der også meget af. Også kloakreparationer er i gang. Cuba har 100 år gamle systemer, som er meget reparationskrævende.

På spørgsmålet om de 3 vigtigste opgaver nævner Argelio Quevedo Suárez først sundhed og sikkerhed.

For 15 – 20 år siden var der ca. 80 – 100 døde årligt i byggebranchen, men det er nedbragt. Sidste år var der 15 dødsulykker i byggebranchen og af disse var 50% trafikulykker. Den officielle stattistik, som vi er i besiddelse af, viser, at der var 20 døde i byggebranchen i 2003 og 19 i 2004, så dødstallet er faldende. På Cuba registreres og så ulykker til og fra arbejde, som arbejdsulykker. Når der sker en dødsulykke dødsfald, nedsættes der en undersøgelseskommission, hvor fagforeningen er repræsenteret. Dødsulykkerne skal imødegås af disciplin, orden og uddannelse, siger Argelio Quevedo Suárez.

Den anden vigtige opgave er løn. Lønsystemet er lidt kompliceret. Der er løn efter kvalifikationer og der gives en basisløn på 575 nationale pesos og dertil kommer så akkordløn. På hver enkelt arbejdsplads er det fagforeningen og ledelsen der forhandler lønnen.

Den tredje vigtige opgave er arbejdernes rettigheder herunder beskæftigelse. De ansatte arbejder i 11 måneder og har fri 1 måned. Det er fagforeningens opgave at sikre, at de får denne måneds frihed.

Fagforeningernes repræsentanter som er valgt til at varetage arbejdsmiljøet har bl.a. til opgave, at sikre, at arbejderne kender reglerne. Efter en ulykke undersøges det om arbejderen kendte reglerne. Disse sikkerhedsrepræsentanter skal gennemgå et kursus og disse varer fra 1 til 20 dage. Men arbejdsgiveren har også folk der skal tage sig af arbejdsmiljø. De farligste ulykkestyper er arbejde i højden, fald fra stilladser, strømulykker og trafikken. I trafikken sker det fleste ulykker pga. hastigheden. Han mener, at akkord kan have indflydelse på sikkerheden, men han mener ikke det er en afgørende betydning.

Argelio Quevedo Suárez må erkende, at det ikke er på alle virksomheder, at der er de førnævnte arbejdsmiljørepræsentanter. Men de jointventure projekter, hvor SNTC er involveret er der arbejdsmiljørepræsentanter. Han henviser bl.a. til et projekt i Havanna Vieja – Aqua Havannas, som er jointventure projekt med et spansk firma, og til jointventureprojektet om nikkelminen, som er et joinventure projekt med canadisk firma.

Det er ikke alle der er medlemmer af fagforeningen og de der er medlemmer prøver naturligvis, at agitere overfor ikke medlemmerne. Kontingentet er 1% af lønnen. De vil ikke tvinge nogen til medlemskab, men satse på frivillighedens vej og bl.a. henvise til de fordele der er ved at være medlem.

Vi får et hospitalsbyggeri at se og det er et af de dårlige byggerier. De kunne have vist et mønsterbyggeri, men vil gerne også vise, hvordan virkeligheden også kan være. Der er 125 ansatte ved byggeriet. Væsentligste problemer er materialemangel herunder mangel på sikkerhedsudstyr. Der er meget frivillig arbejdskraft, f.eks. pensionister og folk i kvarteret der gerne vil have hospitalet færdigt. Der er ca. 60 – 80 frivillige. Hver søndag kommer alle dem der kan og hjælper med byggeriet også folk fra fagforeningen. Det skal være færdigt i 2008.

Alment turistet

Vi bor på Hotel St. John, et stjerne 2 hotel. Ok kvalitet, dog intet varmt vand.

En taxa til Plaza Cathedral koster 3 pesos og dermed er du lige ved restaurant El Patio og er en dejlig plads. Herfra er der kun få meters gang til Boguita del Medio. Hemmingways bar, hvor man få de berømte mijoto.

Herfra kan man gå hen til Orbisco gaden, med mange spændende butikker og gode gallerier.

Ved den taxaholdeplads man kommer til er der et meget stort marked med kunst og souvenir af næste alle forskellige slags.

Hvis man går til venstre fra hotellet og til venstre af første vej op ad. Så ligger der et mindre marked ca. 25 – 50 meter oppe af vejen.

En taxa til plaza Vieja (den gamle plads) koster ligeledes 3 pesos. Her er der en dejlig restaurant midt på plads. Her er der også gallerier, lidt turistet.

Den 24. november kørte vi ca. 255 km til Santa Klara og besøgte stedet hvor Che Guevara er begravet. Meget flot plads og omme bagved er der et lille museum og hans grav.

Vi spiste derefter i en lille restaurant i Santa Klara, her havde man flotte menukort med Che på forsiden.

Fra Santa Klara kørte vi mod Trinidad og på vejen besøgte vi Cienfuegos, som har et meget smukt torv. Derefter kørte vi i mørke til Trinidad. For 25 pesos pr. nat fik vi et pænt værelse for 2 på Hostel Trinidad ved Sr. Jose Torres Pérez og hans kone Daisy. De bor Calle Maceo 535 og har email: joseperesra523yahoo.es

Morgenmad kostede 3 pesos.

Trinidad er en lille by med toppede brosten og smukke pladser. Bl.a. Plaza de Mayor.

Flere guides bøger fortæller, at i Calle Maceo 403 ligger der en tobaksfabrik, men den er nedlagt.

25. november 2007

Vi drak den lokale Trinidad drink – Canchanchera, som indeholder honning, citron (lemon), is, vand og rom.

Vi tog tur til strand Acon pris 8 pesos for en taxi fra byen. Og ved 17-18 tiden blev vi bidt af mange små bitte fluer og lignede nogen der havde fået røde hunde. Det klør stadigvæk meget og knopperne er ikke forsvundet 4 dage efter.

I dag blev der døbt 15 børn i den kirke der ligger ved Plaza de Mayor.

Om aftenen havde Diasy lavet et festmåltid, men kartoffelsuppe og en halv hummer til hver med frugt til dessert pris 15 pesos. Hun betaler 200 pesos om måneden til staten for sit lille Hostel i skat uanset, hvor mange beboere hun har. Vi betalte for overnatning og mad ca. 165 pesos for 2 overnatninger, morgenmad, øl og vin og spisning for 5 personer. Sønnen hedder Manuel og studere jura, deres gravhund hedder Sisi og den anden hund hedder Lajka.

JEG ER CUBANIST

Jeg bekender mig til øen og havet og sjælen.

Jeg bekender mig til solidariteten, familiær med venskabet.

Jeg bekender mig til salsaen og de eroterende hofter.

Jeg bekender mig til rommen, rusens velsignelse.

Jeg bekender mig til cigaren, aromaens nydelse.

Jeg bekender mig til musikken, det venlige globale sprog.

Jeg bekender mig til maniana, det evige liv.

Jeg bekender mig til kampen mod grådigheden en slægtning til det umenneskelige.

Jeg bekender mig til revolutionen, diktaturets død og drømmenes idealer.

Jeg bekender mig til livet, alt andet er tåbelighedens triumf.

Jeg er cubanist.

Mange hilsner

Niels Erik Danielsen

CubaSAA

Hej Cubarejsende,
Dette er vores fælles blog. Vi kan udveksle fotos og artikler her.
Vi ses på denne side.
Kit